Min “Stress-kollaps. Nødhjælpsguide” udkom i går

Stress-kollaps. Nødhjælpsguide. E-bog af Ane-Marie KjeldbergMin nye bog, mini-e-bogen “Stress-kollaps. Nødhjælpsguide” udkom i går.
Det er en bog, som ligger mig meget på sinde, så jeg er vældig glad over, at den nu er i handlen.
Forlaget skriver om den bl.a.:

“Mini-bogen med nødhjælp til dig, der er kollapset med stress. Dig, der har sådan brug for at vide, hvad du selv kan gøre for at få det mere tåleligt, mens bedringsprocessen langsomt går i gang. Kortfattede, overskuelige og afprøvede råd til de første 8-9 uger af din sygemelding.
STRESS-KOLLAPS. NØDHJÆLPSGUIDE er tænkt som supplement til eventuel hjælp hos læge, psykolog eller terapeut.
Bemærk, at praktiserende læger desværre ikke altid ved meget om stress – eller ikke har tid til at vejlede dig.
STRESS-KOLLAPS. NØDHJÆLPSGUIDE kan også være en hjælp for dig, der ikke har mulighed for at konsultere psykolog eller anden stress-ekspertise.
Også velegnet for pårørende.
STRESS-KOLLAPS. NØDHJÆLPSGUIDE er skrevet af forfatter og coach Ane-Marie Kjeldberg, som selv har været igennem to alvorlige stress-kollapser og ved, at du ikke har overskud til at læse lange afhandlinger eller søge rundt på nettet i timevis. Og at du ikke har behov for hurtige, ugebladssmarte råd, som ofte skader mere, end de gavner.
Ane-Marie Kjeldberg giver dig indfølt hjælp – præcist, tilgængeligt og klart.”

Bogen kan købes her.

 

 

 

 

Advertisements