Er du med på at så kornblomster som protest?

800px-Centaurea_cyanus_001

(Foto: Goku122, Wikipedia)

Der breder sig langsomt, men sikkert en trend i det danske land. Folk sår kornblomster som en stille protest.
En protest mod forhærdningen af vores samfund og vores relationer til hinanden.
Vi sår kornblomster for stilfærdigt at vise, at vi ikke bryder os om et stikker-samfund eller om et samfund, som uværdigt og modbydeligt sparker til dem, der allerede ligger ned.

Kornblomst (Centaurea cyanus) er en 40-100 cm høj urt, der vokser som ukrudt i kornmarker,” skriver Wikipedia lakonisk, men kornblomsten er meget mere.
Den er også en stilfærdig overlever, som med sine enkle blomster, klare blå farve, bløde, kølige kronblade og milde duft på enhver måde lyser op, hvor den gror.
Kornblomsten er i hele sin fremtoning et symbol på ro, mildhed, enkelhed og overlevelseskraft – fænomener, som vi i højere og højere grad får brug for at fastholde og hæge om, sådan som (visse dele af) vores verden for tiden udvikler sig.

At se de smukke blå kornblomster er en påmindelse om at prioritere roen, enkelheden og mildheden.
Det er også en trøst at opleve denne plantes livskraft, nøjsomhed og skønhed. Og planten tydeliggør med sin lysende farve på det mest indtagende naturens, livets og hele vores verdens fantastiske kraft.

Kornblomsten har heldigvis for længst fundet vej til vores haver, hvor den glæder som prydplante.
Men der må gerne komme endnu flere af denne dejlige blomst med den fine symbolværdi.

Kornblomsten kan bruge selv beskedne hjørner i din have, på den tomme byggegrund eller i din grøftekant. Eller hvad med en krukke med kornblomster på din altan eller foran din gadedør? Eller ved porten til din arbejdsplads?
Kornblomsten skal gro solrigt. Alt i alt er den ellers ikke spor krævende. Den vokser villigt i helt almindelig havejord.

Frøene er billige og kan om foråret købes i supermarkeder og plantecentre. Kan også købes på nettet.
Vil du være med i kornblomst-revolten? Så tøv ikke! Få dig en pose frø eller ti og så blå blomster. Så dem for ro, mildhed, enkelhed og håb. Med lige netop dig spredes det stilfærdige kornblomst-budskab.
(PS: Kronbladene af kornblomst kan i øvrigt spises, bruges i hostelindrende the eller som pynt på konfekt eller salat.)

Plantetorvet har lige nu kornblomstfrø med 25% rabat. Se nærmere her.

Bliv del af den stille kornblomst-revolte: Så kornblomster for ro, mildhed og enkelhed.

800px-Centaurea_cyanus_001”Kornblomst (Centaurea cyanus) er en 40-100 cm høj urt, der vokser som ukrudt i kornmarker,” skriver Wikipedia lakonisk, men kornblomsten er mere. Den er også en stilfærdig overlever, som med sine enkle blomster, klare blå farve, bløde, kølige kronblade og milde duft på enhver måde lyser op, hvor den gror.

Kornblomsten er i hele sin fremtoning et symbol på ro, mildhed, enkelhed og overlevelseskraft – fænomener, som vi i højere og højere grad får brug for at fastholde og hæge om, sådan som (visse dele af) vores verden for tiden udvikler sig.

At se de smukke blå kornblomster er for mig en påmindelse om at prioritere roen, enkelheden og mildheden.

Det er også en trøst at opleve denne plantes livskraft, nøjsomhed og skønhed. Og planten tydeliggør med sin lysende farve på det mest indtagende naturens, livets og hele vores verdens fantastiske kraft.

Kornblomsten har heldigvis for længst fundet vej til vores haver, hvor den glæder som prydplante.
Men der må gerne komme endnu flere af denne dejlige blomst med den fine symbolværdi, synes jeg. Så jeg sår den, hvor jeg kan på min egne enemærker, og jeg opfordrer alle til at følge trop.
Kornblomsten kan bruge selv beskedne hjørner i din have, på den tomme byggegrund eller i din grøftekant. Eller hvad med en krukke med kornblomster på din altan eller foran din gadedør? Eller ved porten til din arbejdsplads?

Kornblomsten skal gro solrigt. Alt i alt er den ellers ikke spor krævende. Den vokser villigt i helt almindelig havejord.
Frøene er billige og kan om foråret købes i supermarkeder og plantecentre. Kan også købes på nettet.

Vil du være med i kornblomst-revolten? Så tøv ikke! Få dig en pose frø og så blå blomster. Så dem for ro, mildhed, enkelhed og håb – og for vores vidunderlige natur. Med lige netop dig spredes det stilfærdige kornblomst-budskab.

Ane-Marie Kjeldberg, forfatter

(PS: Kronbladene af kornblomst kan i øvrigt spises, bruges i hostelindrende the eller som pynt på konfekt eller salat.)

(Foto: Goku122, Wikipedia)